Gå til hovedindhold

Referat bestyrelsemøde


Referat af bestyrelsesmøde
torsdag den 19. januar 2023
kl. 18:30

  • Læs op

Indhold

    Referat af bestyrelsesmøde
    torsdag den 19. januar 20
    23
    kl. 18:30

    Deltagere: Visti Christoffersen, Jens B. Nielsen, Vagn Holck Lauridsen, Poul Worch, Poul B. Eriksen, Jens Nygaard Knudsen, Thor Temte
     
    Afbud: Mads Jørgensen, Ellen Wejdling og Elisabeth Bastholm, Karen E Henriksen deltog ikke i hele mødet
     
     
     1    Valg af ordstyrer og referent.
           Ordstyrer: Ingen
           Referent: Jens B Nielsen og
           Karen Eberhardt Henriksen


     
     2    Gennemgang af referat fra sidste møde.
     2.1  Møde 24-11-2022
     2.1.1   Er i indeholdt i de nedenstående punkter på dagsordenen
     
     
     3    Godkendelse af dagsorden.
     3.1  Dagsorden blev godkendt
     
     
     4    Orientering og debat ved formand/medlemmer
     4.1 Formanden:
     4.1.1 Nyhedsbrevet ”Lokaldemokrati og medborgerskab” vil fremover være at finde her: Nyt for lokalområder | Næstved Kommune (naestved.dk) hvor det også er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet.
     4.1.1.1 Mette Dinesen, NK vil gerne deltage i et af Lokalrådets bestyrelsesmøder. På næste møde tages der beslutning, om Mettes deltagelse i et bestyrelsesmøde,
     4.1.2 Visti gør borgerne i Tyvelse og Sandby opmærksomme på, at Lokalrådets bestyrelsesmøder er offentlige. Så hvis de har emner, de ønsker, Lokalrådet skal tage op, er de meget velkomne til at komme og bringe det op på et af bestyrelsesmøderne.
     4.1.3 Det er vigtigt at få gang i opfølgningen på den seneste LUP, så der forhåbentlig kan komme gang i nye projekter. Lige her og nu sættes der gang i en renovering af byens infotavler. Thor tager kontakt til Lions, da de oprindeligt har doneret infotavlen ved Lille Torv og bykortet ved Kroen.
     4.1.4 På formandsmødet i november blev det besluttet at Lokalrådsformændene vil anbefale NK at bruge de eksisterende lokalråd til indhentning af informationer/ideer i stedet for at opbygge endnu en struktur i form af Borgerpaneler, Borgerbudgetter m.m.. Søren Foldberg lokalrådet HOT og Visti udarbejder en indsigelse vedr. Borgerpanelet mm, indsigelsen sendes til byrådet.
     4.1.5 Der blev afholdt en workshop om Trafikplan 2022 den 15. december. Visti deltog. Der er indsendt forslag om hastighedsbegrænsning på Tyvelsevej ved Tyvelse By. Og Visti har bedt om en opdatering vedr. div. planer om regulering af trafikken i Glumsø By.
     4.1.6 Den 28. november var der møde i følgegruppen vedr. ”Godt liv på landet”, som ændres til at dække hele NK inkl. Næstved By. Det blev vedtaget, at den nuværende følgegruppe sammen med de øvrige Lokalråd vedtager, hvem der fremadrettet skal sidde i følgegruppen. Følgegruppen skal fortsat bestå af 6 medlemmer. Følgegruppens mandat skal også afklares.
     4.1.7 Viborggården ønsker at udlægge 49 ha med solceller. Planen er sendt i forhøring med svarfrist den 6. februar: https://dokument.plandata.dk/85_11202515_1673009772736.pdf
     4.2 Medlemmer:
     4.2.1 Glumsø Bio har 100 års jubilæum i 2023, det bliver fejret i hele 2023. Jens BN tager kontakt til Bio for at drøfte et fællesarrangement (Bio og Lokalrådet)
     4.2.2 Poul BE orienterede om, at Glumsø Erhverv fortsat arbejder på at oprette en ”flere butikker i butikken”, dvs. at flere forskellige handlende kan sælge deres varer fra det samme lokale. Glumsø Erhverv vil gerne have hjælp til at finde nogle små virksomheder, som vil indgå i ”butikken”.
     4.2.3 Glumsø Erhvervs kommende arrangementer:
     4.2.3.1 City Night den 9. juni
     4.2.3.2 Halloween
     4.2.3.3 Julemanden kommer den 2. december
     
     
     5    Generalforsamling 2023
     5.1  Mogens Pedersen har sagt ja til at stille op som dirigent.
     5.2  Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
    Poul Worch
    Elisabeth Bastholm
    Jens N Knudsen
    Karen E Henriksen
    Samt suppleanterne: Ellen Wejdling og Mads Jørgensen
     5.3  Forslag til ændring af §8 i Lokalrådets vedtægter. §8 omhandler opløsning af lokalrådet. Det anbefales, at Glumsø & Omegns Lokalråd benytter teksten i standard vedtægterne for lokalråd i NK Visti
     5.4  Visti spørger Boligforeningen Sjælland, om de har lyst til at fortælle lidt om deres byggeplaner på Spånpladegrunden.
     5.5  Jens BN indkøber øl, vand mm
     5.6  Referent: Karen EH
     5.7   Poul W og Thor sørger for opsætning af beach flag samt stole
     5.8  Information på Facebook, plakater mm Visti og Poul BE
     5.9  Stemmesedler: Ellen
     
     
     6    LUP (LokaleUdviklingsPlaner) 2022
     6.1 Borgermøde vedrørende LUP: Ellen, Vagn og Karen er fortsat tovholdere på LUP mødet, som bliver afholdt den 23. marts kl. 19 i ”Den Gule Café”.
        
     
     7 Glumsø By-varme
     7.1 Ca. 500 enheder har meldt sig interesseret i at tilslutte sig fjernvarme i Glumsø.
     7.2 Der afholdes stiftende generalforsamling for Glumsø By-varme den 25. januar 2023 i ”Den gule Café”. Vedtægterne kan ses på Glumsø Netavis: Glumsø By-varme (glumsoavis.dk)
     7.3 Lokalrådets bestyrelse vedtog at tildele den kommende bestyrelse for Glumsø Byvarme 2000kr til opstart af arbejdet Jens BN
     7.4 Information om det praktiske (hvem gør hvad) i forbindelse med generalforsamlingen er udsendt til de involverede.
     
     
     8 Status på projekter / opgaver
     8.1 Boligudvikling i Glumsø:
     8.1.1 Velkomstmappe til nytilflyttere: Poul BE og Visti fortsætter arbejdet med at få præsentationer til mappen, de første er modtaget. Mappen vil blive udleveret til nytilflyttede og på På Glumsø Netavis vil det blive annonceret, hvor man kan hente mappen. Relevante ejendomsmæglere vil også få eksemplarer af mappen til uddeling til deres interesserede kunder.
     8.1.2 Arbejdet med Byfilmen skrider planmæssigt frem, så den kan blive filmet i maj måned.
     8.1.3 Søpark Alle 1: Der er skrevet kontrakt på alle lejemål.
     8.1.4 Sorøvej 17: Der er fremsendt oplæg til lokalplan. NK vil afholde et forborgermøde i marts måned. De nærmeste naboer vil blive inviteret via e-Boks.
     8.1.5 Spånpladegrunden: Byggemodning er planlagt med opstart i februar 2023 og færdig august 2023
     8.2 Stationsbygningen:
     8.2.1 DSB har planer om at sætte stationsbygningen til salg. Poul BE har bedt om at få oplyst prisen på bygningen, men afventer stadig svar.
     8.2.2 Vedligeholdelse af bedene ved stationen: Visti har skrevet til Banedanmark, og der er kommet gang i renovering af bedet tættest på jernbanen.
     8.3 Elektronisk infosystem/skærm
     8.3.1 Rejseladens bestyrelse ønsker ikke at få opsat en informationsskærm i Rejseladen.
     8.3.2 Status på NetAvisen m.fl: Netavisen fungerer fint, men Mærk Glumsø er nede pga. NK’s omlægning af hjemmesiden.
     8.4 Veje, stier, færdsel:
     8.4.1 Arbejdet på Ulstrup Mosevej som et led i cykelforbindelsen mellem Skelby og Glumsø begynder i marts.
     8.4.2 Hvad sker der med vejbump/chikaner mm på Nyvej / Bavelsevej / Østergade? Lokalrådets bestyrelse har anmodet NK om et møde, for at få at vide, hvor langt man er med planlægningen, men har endnu ikke fået svar. Visti følger op.
                     
     9 Økonomi
     9.1 Regnskabet for 2022 er revideret og godkendt med et underskud på godt 2200kr.
     9.2 Jens BN, Lokalrådets gode kasserer, har lavet en meget informativ oversigt over, hvilke projekter Lokalrådets bestyrelse har fået tilskud til 
      
     10 Eventuelt
    Intet til dette punkt
     
    Næste møder:
                          Torsdag den 23. februar – Generalforsamling i ”Den Gule café”
                          Torsdag den 16. marts – Bestyrelsesmøde
                          Torsdag den 23. marts – Borgermøde vedr. LUP i ”Den Gule Café”
                          Torsdag den 20. april – Bestyrelsesmøde
                          Torsdag den 25. maj – Bestyrelsesmøde
                          Torsdag den 15. juni – Bestyrelsesmøde
     
    Hvor ikke andet er angivet, afholdes mødet kl. 18.30 i Kobberstuen på Aktivitets og Medborgerhuset ”Kroen”.

    Se flere nyheder fra Glumsø og omegn