Gå til hovedindhold

Referat af møde torsdag den 18. august 2022

  • Læs op

Indhold

    Referat af møde torsdag den 18. august 2022 kl. 18:30

    Deltagere: Visti Christoffersen, Jens B. Nielsen, Poul Worch, Poul B. Eriksen, Elisabeth Bastholm,
    Jens Nygaard Knudsen, Vagn Holck Lauridsen, Thor Temte, Karen E Henriksen
    Afbud: Mads Jørgensen, Ellen Wejdling

    1 Valg af ordstyrer og referent.

    Ordstyrer: Poul Worch

    Referent: Karen Eberhardt Henriksen

    2 Gennemgang af referat fra sidste møde.

    2.1 Møde 15-06-2022

    2.1.1

    2.1.2 (4.1.2) Hastighedskontrol på Nødholmsvej: Borgeren er ikke tilfreds med målepunktet, han mener, målepunktet bør være længere nede ad Nødholmsvej. Visti kontakter borgeren for at aftale det videre forløb.

    2.1.3 (4.2.3) El-udtag i Storegade: NK kigger på det sammen med Visti og Jens BN. NK må vente til efter KOKS. Visti søger for, at de venter.

    2.1.4 (8.8) Storstrømsensemble 2022: Kamma og Albert sender regning for flytning af flygel til Lokalrådet.

    2.1.5 Lokalrådets nye, grønne T-shirt blev udleveret til medlemmerne.

    3 Godkendelse af dagsorden.

    3.1 Dagsorden blev godkendt

    4 Orientering og debat ved formand/medlemmer

    4.1 Formanden:

    4.1.1 Ny revideret varmeplan: NK har svaret på det høringssvar Lokalrådet indsendte vedr. det første udkast til varmeplan. Af svaret fra NK fremgår det, at EON vil udarbejde forslag til fjernvarmeprojekt i hele Glumsø by. NK indkalder, i samarbejde med Visti, EON og Lokalrådet til formøde. Mere end 50% af husstandene i Glumsø by skal tilslutte sig, for at EON vil gå i gang med projektet.

    4.1.2 Suså Biogas: Der indkaldelses til offentligt møde den 31. august i Tybjerg forsamlingshus. Visti lægger invitationen på Facebook.

    4.1.3 Syng Sammen i sommernatten: Det er en succes igen i år, der kommer ca. 40 deltagere hver gang.

    4.1.4 Temaer til Nyhedsbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab: Visti har sendt emner til Nyhedsbrevet. Mette D, NK har takket for bidraget og nyhedsbrevet er udsendt inkl. invitation til en samarbejdsworkshop den 13. september. Visti og Thor deltager i workshoppen.

    4.1.5 Kommunebusser: Visti sørger for at der lægges informationer om de nye køreplaner samt promovering af kommunebusserne på Facebook.

    4.1.6 Bæredygtig lokal udviklingsproces (BLUP): Mette D, NK har sendt en forespørgsel til Lokalrådet, om der vil være interesse for at deltage. Visti sender den til Thor og Karen, som kigger på det og kommer med en tilbagemelding.

    4.2 Medlemmer:

    4.2.1 Evaluering af afstemningssted i Glumsø by: Ellen og Karen havde udarbejdet et oplæg, som Visti vil færdiggøre og sende til NK. Det er sendt med kopi til lokalrådets bestyrelse.

    4.2.2 Indsatsområder for LAG: Der afholdes møde 23. August, hvor Thor deltager. Det er lokalrådets holdning, at hvis man vil sende ansøgning til LAG, skal det være til projekter på mindst 100.000kr og der skal være en selvfinansiering på 50.000kr. Ellers står det ikke mål med det administrative bøvl, som der er i forbindelse med bevillinger fra LAG. Rikke Sønder ris@dividendo.dk er kontaktperson vedr. hjælp til administration af LAG midler.

    4.2.3 Foldere til standerne ved Hjertestien: Jens K og Poul BE finder skabelonen og får trykt 1000 stk.

    5 LUP (LokaleUdviklingsPlaner) 2022

    5.1 Koncept for - og forberedelse af borgermøde vedrørende LUP: Ellen og Vagn havde på forhånd grupperet alle de indkomne projektforslag. Lokalrådet indkalder ”bredt” (borgere, foreninger, skolen, erhvervsliv, m.fl.) til borgermøde 13. oktober kl. 19 i den Gule Café. Vagn, Ellen og Karen arbejder videre med oplægget. Formålet med borgermødet er at få skabt nogle grupper, som ønsker at føre nogle (eller alle) projektforslagene ud i livet. Grupperne skal arbejde selvstændigt, men lokalrådet vil hjælpe med processen herunder ansøgninger mm. Visti søger penge til mødet.

    6 Krav/mandat til Lokalrådets arbejdsgrupper

    Det endelige, reviderede forslag blev godkendt, og lægges på Lokalrådets fællesdrev.

    7 KOKS 2022

    7.1 Hvem gør hvad og hvornår: Referatet af dette punkt er udsendt særskilt til Lokalrådets bestyrelse inden KOKS ☺

    8 Standardvedtægter for lokalrådene

    På førstkommende generalforsamling skal Glumsø & Omegns Lokalråds vedtægter opdateres i.h.t. de nye standardvedtægter: Det betyder, at den sidste § fra standardvedtægterne skal benyttes i lokalrådets vedtægter. Derudover tjekker Visti, at der i lokalrådets nuværende vedtægter står, at lokalrådet skal følge forretningsordenen.

    9 Status på projekter / opgaver

    9.1 Boligudvikling i Glumsø:

    9.1.1 Møde i arbejdsgruppen Boligudvikling i Glumsø: Fra møderne udarbejdes altid referat, som er tilgængelige for arbejdsgruppen og Lokalrådet.

    9.1.2 Befolkningsprognose for Næstved Kommune: Det er et fint stykke arbejde, hvor man også har forholdt sig til boligudviklingen i Glumsø. Man har estimeret, at der kommer ca. 495 flere indbyggere i Glumsø.

    9.1.3 Velkomstmappe til nytilflyttere: Poul BE og Visti får lavet en mail til alle, som skal have mulighed for at blive præsenteret i mappen (foreninger, erhvervsdrivende m.fl.).

    9.1.4 Byfilm: Ikke noget nyt - Landsbyfilm har bolden.

    9.1.5 Spånpladegrunden: Ikke noget nyt

    9.1.6 Søpark Allé 1: Birch ejendomme har fået byggetilladelse og arbejdet er gået i gang. Det er aftalt med Birch Ejendomme at de sender en plakat, der kan bruges ved KOKS.

    9.1.7 Sorøvej 17: Ejeren af Sorøvej 17 har også købet den ubebyggede grund på Vibevej. Ellers ikke noget nyt.

    9.1.8 Åsøvej 4A: Ejeren har fået afslag fra NK om opførelse af 17 ældreboliger på grunden. Afslaget er begrundet i, at det bliver for mange boliger på det pågældende areal.

    9.2 Bypedellerne:

    9.2.1 Vagn orienterede om de igangværende opgaver: Det kører fint.

    Flagstængerne er blevet lavet/malet; reparationerne på Sansoteket er udført; de går i gang med stien ved Speedwaybanen …...

    9.2.2 Der planlægges to arbejdslørdage, hvor alle mødes og arbejder på et fælles projekt.

    9.2.3 Jens NK bad om at få skiltet ved Bænk 6 på Hjertestien vendt, så det vender ud mod stien - Vagn kigger på det.

    9.3 Afgræsning ved Glumsø Sø:

    9.3.1 Der var et pænt fremmøde til indvielse af folden den 18. juni. Carsten Sørensen, som ejer køerne, kom og fortale om køerne og deres ”arbejde”.

    9.3.2 Græsslåning under hegn: Tak for indsatsen til Visti ☺ Bypedellerne eller Visti sørger for, at der fortsat bliver slået under hegnet.

    9.4 Stationsbygningen:

    9.4.1 Trampesti langs østsiden af banelegemet ved stationen: Visti har rykket Banedanmark for svar.

    9.4.2 Etablering/vedligeholdelse af bed ved stationen: Hvem i Banedanmark er ansvarlig for bedet langs med støjskærmen? Visti prøver fortsat at finde ud af det.

    9.4.3 Stationsbygningen status: Voxeværket har meldt tilbage til Mads, at de ikke vil gå videre med projektet. De mener ikke, de kan få det til at løbe rundet med det antal pladser, der kan skabes i stationsbygningen.

    9.5 Elektronisk infosystem/skærm

    9.5.1 Opsætning, drift, regler, m.m.: Vagn og Poul BE finder en løsning på opsætningen af skærmen, så den ikke sprænger vinduesruden igen. Ruden sprang pga. varmeudviklingen fra skærmen.

    9.5.2 Hvor lang tid i forvejen (inden afholdelse) kan et opslag lægges op og hvor mange kan lægges op ad gangen? Poul BE og Vagn prøver sig frem.

    9.5.3 Hvis man vil have noget præsenteret på skærmen, skal man aflevere en fil, der er klar til at blive lagt op. Det skal være aktuelle emner. Vandreture i området og lignende præsenteres på hjemmesiden Mærk Glumsø og ikke på skærmen.

    9.5.4 Fredag den 19. august kl. 10 mødes Doris, Jacob og Poul BE og afprøver, om det hele virker.

    10 Presse

    Intet til dette punkt

    11 Økonomi

    11.1 Status: På næste møde vil Lokalrådet gennemgå hvilke projekter, der endnu ikke har brugt alle de bevilligede penge. Jens BN

    12 Eventuelt

    Intet til dette punkt

    Næste møder:

    KOKS den 27. august – hele dagen i Storegade

    Torsdag den 15. september

    Torsdag den 13. oktober – LUP Borgermøde i den Gule Café

    Torsdag den 24. november

    Torsdag den 19. januar 2023 - Lokalrådsmøde i en omegnslandsby

    Hvor ikke andet er angivet, afholdes mødet kl. 18.30 på Aktivitets og Medborgerhuset ”Kroen” i
    Kobberstuen.

    Se flere nyheder fra Glumsø og omegn